Donation til Sejlklubben fra Bogø Portalen/Bogø Køkkenet

Af KWP , Bogø Portalen
4. juni 2017 08:26


John Kaarsberg overrækker donation på kr. 2.000 til Kasserer Birgit Tjørnemark
For tredje år i træk arrangerede Bogø Portalen/Bogø Køkkenet fællesspisning og underholdning, i år med Folk musikeren M.C. Hansen og makkeren Jacob Chano, i Tærø Rundt teltet fredagen inden selve sejladsen.
Sejlklubben stiller gratis deres klubhus, telt og øvrige faciliteter til rådighed denne aften. Til gengæld bestræber vi os på, at skabe et lille overskud der deles ligeligt mellem Portalen/Køkkenet og Sejlklubben. Det betyder, at Bogø Køkkenets John Kaarsberg fredag aften i Tærø Rundt teltet kunne overrække en donation til Sejlklubben på kr. 2.000.

Vi vil gerne takke dem der deltog i spisning/koncert for at støtte op om vores arrangement. Når I støtter os kan vi støtte lokale initiativer.

Bogø Køkkenet/Bogø Portalen





Kommenter på denne nyhed:
Vi ønsker en åben og livlig debat på Bogø Portalen. Alle opfordres til at deltage i debatten og lægge kommentarer på vores indlæg. Vi forventer en debat der foregår i en ordentlig og respektfuld tone. Redaktionen vil fjerne indlæg der ikke er i en ordentlig tone eller som ikke overholder gældende lovgivning.